
Vores andel ligger i et smukt grønt område på Dalgas Boulevard, i en sund forening, med søde, engagerede naboer.
Vi har store vinduer ud mod trætoppene, og kan kigge ud over villakvarteret og boulevarden. Der er masser af lys året rundt, og om vinteren kan vi se Zoo tårnet.
Lejligheden er meget rummelig med 3 store lyse rum og et mindre værelse. Der er elevator, elegant velbevaret stuk, og altan på vej (i 2026).


Andelspris: 2.701.000 kr.
Boligafgift: 5633,- kr
Areal: 114 m2.
Sal: 2.
Tilhørende STORT loftrum samt lille kælderrum.
Tilladelse til kat og gnavere. Og fisk.
Badeværelset er i meget flot stand, med toilet og brusearmatur udskiftet indenfor de sidste par år.
Køkkenet er ældre, men af god kvalitet (Svanekøkken).













Sund og veldrevet, med sommerfest og besøg af Julemanden til december! Læs mere om foreningen her: http://www.ab-solholm.dk
Der er rigtig gode fællesvaskerier og masser af tørrerum, samt et lille værksted. Det ene vaskeri ligger lige ned af vores bagtrappe, så det er nemt at komme til.
Lækker gård med god legeplads og grønt spiseområde med fælles gas-gril.
Det er altid nemt at finde parkering på boulevarden, og der er el-ladestandere på Joachim Larsens Vej langs blokken.

Der er en voksenafdeling nær vores bagdør, hvor man kan grille og nyde solen.


Vi har vi brug for et hjem, hvor ungerne kan få hver deres værelse, så de kan snakke så meget og længe de vil 🙂
Hvor vi bor nu, er det svært at lave en god langsigtet løsning pga. de store vinduer, der ikke lader sig dele.
Mere plads er velkomment, men ikke et krav.
Må gerne være gammelt, så længe foreningen er sund og prisen fornuftig.
Vi elsker grøn udsigt ELLER grønt nærområde.
– Mindst en stue + 3 soveværelser med vinduer, eller mulighed for etablere værelser med vinduer ved hjælp af en skillevæg.
– En hjernerystelse gør, at vi fortsat ønsker et roligt område som nu: nær noget grønt og ikke i tæt bebyggelse.
– højt oppe eller i to etager.

Hvis I kunne tænke jer at se lejligheden, eller hvis I har spørgsmål, så skriv til os på:
varminglarsen@gmail.com
Eller kontakt os på det tlf.nummer vi har skrevet på opslaget.
De bedste hilsener,
Stinne og Anders